Area Q Fladt Glastag

Area Q er det nyeste skud på stammen i Area-serien. Area Q er med sine rene linjer og kubistiske formgivning designet til at passe ind i moderne arkitektur. 

Area Q er dog ikke blot en optimal løsning til moderne kubistiske boliger. Det flade design kan også løse de udfordringer der ofte er når man monterer en overdækning på et dansk hus med lavthængende udhæng. De fleste glastag kræver som minimum en taghældning på 5 grader og så bliver det problematisk at få en fornuftig frihøjde under overdækningens lave ende. Vælger man Area Q fylder tagkonstruktionen kun 22 cm i højden. 

Overdækket terrasse med skydedøre

Area Q Fladt Glastag

Set udefra er tagkonstruktionen og den blot 22 cm høje topramme helt vandret. Inde i konstruktionen er der dog en lille hældning på spærene, den varierer efter længden på spærene. Til trods for den lave taghældning er den maksimale dybde på hele 4,5 meter hvilket er et særsyn ved denne type glastag. Bredden per tagflade er maksimalt 7 meter, flere tag kan dog bygges sammen og derfor er der ingen grænser for hvor bred en overdækning der kan laves med Area Q.  

Area Q er som standard udstyret med 10 mm tykt sikkerhedsglas. Glasfagene i Area Q er altid i fuld dybde men antallet af fag afhænger af de statiske beregninger.

Den skjulte taghældning sørger for at vandet ledes ud mod frontremmen hvor vandet opsamles i den integrerede tagrende. Herfra ledes vandet ned gennem rør i én eller flere af stolperne. Ved stolpefoden kan vandet ledes ud på terrassen eller tilkobles en stikledning nede i jorden.

Area Q Fladt Glastag

Med Area Q er der rig mulighed for at komplettere og tilpasse glastaget til dine behov. Du kan tilvælge integreret LED-lys, elektriske terrassevarmere eller solafskærmning i form af en tagmarkise eller en lodret markise. Ønsker du at lukke uderummet af på én eller flere side findes der 3 forskellige vægsystemer i glas:

AREA Fix er traditionelle faste glasvægge i aluminium og hærdet glas

AREA Slim er glasvægge i hærdet glas uden lodrette sprosser

AREA Slide er glasskydedøre der giver maksimalt udsyn og fleksibilitet

En bonus når man vil lukke Area Q i siderne er at det er langt billigere at vælge en skydedørsløsning. Skydedørene kan monteres direkte op i den vandrette topramme og man sparer derved de 3-kantede gavlvinduer over skydedørene som er en nødvendige i en overdækning med normal taghældning.

Tag- og vægsystemerne findes i 19 standardfarver, heraf 4 med kortere leveringstid. Pulverlakeringen er certificeret og godkendt efter de højeste standarder. Produkterne kan derfor også anvendes i kystnære områder med kraftig saltpåvirkning.   

Vi tilbyder montage af overdækninger og vægpartier og vi laver gerne en fast pris på hele projektet. 

Overdækningerne produceres efter ordre og prisen ændres jævnt i takt med størrelsen, dog med indlagte trin der tager højde for de stålforstærkninger som de statiske beregninger foreskriver. Vægpartierne produceres altid på specialmål så de passer til projektet. Hvis du vil vide hvad overdækningerne og tilbehøret koster kan du benytte vores prisberegner hvor du let og hurtigt kan udregne en overslagspris på dit nye uderum.  Du kan også vælge at kontakte os per mail eller booke en opmåling. 

Galleri